Klubbens sponsorer

Kegleaften 2.0

For nogle uger siden publicerede vi nogle af Jesper Skjødts fotos fra den årlige kegleaften, men nu er der tilløbet webmasteren flere informationer om kegleaften, som vi iler med at bringe videre.

Kegleaften er – i hvert fald i dette århundrede – en forholdsvis ny foreteelse i Aarhus Automobil Sport, og den kegleaften, som fandt sted den 11. februar, var faktisk en af de mest velbesøgte i nyere tid. Hele 19 AAS’erere var mødt op for at tage en kugle i hånden og forsøge at vælte så mange kegler som muligt med den.

Blandt vores kvindelige medlemmer var det atter Dorthe Inge Pallesen, som klarede sig bedst. Hun scorede 417 point og vandt dermed foran Vivi Præstekjær og den regerende JFM-mester i bilorientering, Renee Nielsen, som blev noteret for henholdsvis 357 og 295 point.

Mens Dorthe Inge Pallesen traditionelt har domineret blandt kvinderne, har Jesper Skjødt gjort det blandt herrerne. Bare ikke i år. Det kørte slet ikke for ham.

Bedste herre blev Hans Ole Nielsen – også regerende JFM-mester i bilorientering – som vandt med 478 point foran Michael Leth, der blev noteret for 466 – men som havde aftenens bedste runde med en score på 72. Hans Jørgen Andersen blev treer med 451 point foran Jesper Skjødt med 442, mens Per Leth og Jan Præstekjær delte femtepladsen med 407 point.