Kamilla, Henrik og Carsten er i front
I den kommende weekend er der atter rallyaktivitet i klubben. Her afholder Aarhus Automobil Sport atter engang et klubrally.
Løbet er tredje afdeling af klubmesterskabet i klubrally, men her er der endnu ikke nogen, som er kommet på scoringstavlen grundet de specielle regler, som gælder for denne disciplin.
Til gengæld er der henover sæsonen blevet scoret masser af point til dels klubmesterskabet i rally, dels rallypokalen, som jo kårer den mest aktive AAS’er i en rallybil.
Når det gælder klubmesterskabet i rally, er det makkerparret Henrik Vestergaard/Kamilla Nielsen, som har lagt sig i front, mens Carsten Nielsen fører i kampen om den rallypokal, han også vandt sidste år.