Klubbens sponsorer

Jule- og nytårshilsen

Kære alle

Jeg vil gerne sende en stor jule- og nytårshilsen til alle klubbens medlemmer, venner, samarbejdspartnere og sponsorer.

2020 har været et noget anderledes år, hvor meget anvendte ord var samfundssind, corona og restriktioner. Motorsporten har i stor grad været påvirket af disse ord, men det er trods alt lykkedes at afvikle nogle løb på både bane og vej i AAS-regi.

Tak til alle jer, der har kæmpet, både som officials og som aktive udøvere. Det er blevet til mange mesterskaber for vores kørere – såvel internationale som nationale.

Jeg håber, at I alle sammen får en glædelig jul, nogle gode juledage sammen med jeres familier og nærmeste og ikke mindst et lykkebringende nytår.

Jeg glæder mig til at se jer alle sammen, når vi igen kan komme i gang med at dyrke vores sport.

Jeg kan slutteligt fortælle, at klubben netop har indgået en aftale med Classic Race Aarhus om, at vi endnu engang skal stå for alt det sportslige ved løbet i Mindeparken – denne gang i september.

Bjarne Andersen.