Klubbens sponsorer

Hvad var det bedste O-løb i 2021?

I Aarhus Automobil Sport har vi en lang tradition for at arrangere orienteringsløb. Det har bl.a. givet sig udtryk i hædersbevisningen SOS-pokalen.

Forkortelsen står for Sjove-Orienteringsløb-Søges, og den har gennem en række årtier været et fastelement i sporten, siden det daværende Sydfyns Motorsport Sport blev de første vindere af pokalen efter deres Shell-løb i 1993 – hold-DM.

Sidste år var det Frank Kjeldsen fra BOAS, som på baggrund af sit Hinge Auto-løb blev den seneste modtager af trofæet. Men han skal give det videre, og Aarhus Automobil Sports vejsportsudvalg skal have fundet frem til, hvilken klub og hvilken løbsleder, der skal have æren af at holde trofæet.

Derfor beder klubben om at få nogle indstillinger. Reglerne er de samme som hidtil. Det er bilorienteringsløb afviklet på dansk grund – NEZ-, DM, SM-, JFM- eller andre løb – som kan nomineres. Dog ikke løb, Aarhus Automobil Sport har arrangeret.

    Her kan du foretage din nominering til SOS-pokalen

    Jeg nominerer følgende løb til SOS-pokalen:

    Jeg nominerer løbet med følgende begrundelse: