Hinge Auto-løbet
Lørdag den 10. oktober inviterede Bjerringbro og Omegns Motorklub (BOAS) til bilorienteringsløb, som talte som JFM2, MjT5 og KM5.
Vi startede fra Hinge Auto i Hinge (lidt syd for Randers). Derefter gik det over Vissing, Laurbjerg, Houlbjerg og til slutkontrol i BOAS´ klubhus i Hjermind.
Det var et fortrinligt løb med rigtig mange gode tilladelser og gode regulære finter, som vi også fandt. Desværre så opfandt jeg selv et par fejl, som var helt unødvendige, men desværre typiske for mig i øjeblikket. Havde vi bare lavet en fejl mindre, var Bjarne og jeg blevet nummer 2, vores tidsforbrug var som vanligt meget højt. Vi blev nummer 4 i M-klassen, Renée og Hans Ole blev nummer 3 i A-klassen.
BOAS havde også taget hensyn til corona-risikoen. Dette gjorde de til UG. Bl.a. skrev vi selv
tiderne ved tidskontrollerne. Starten foregik i det fri og løbsledelsen med flere brugte mundbind.
Så BOAS ved Alexander, Kurt, Kenneth og Frank kan se tilbage på løbet med stolthed. De havde styr på det. Jeg glæder mig allerede til næste gang de laver løb.
Bernd Thrysøe.