Florida-rapport fra Henrik Kirkegaard

Som så ofte før har en AAS-official igen i år valgt at bruge et par uger og rejse godt 10-15.000 km væk for at se nogle biler køre rundt på en motorbane. Ja, kald mig bare tosset, men I skulle prøve, for det er faktisk ret interessant.

Dette års tur startede i Daytona, hvor vi boede på the Beach. Vi skulle til Bike Week på og omkring Daytona International Speedway-banen – et imponerende skue. Aldrig har jeg da set så mange motorcykler i mit liv. Man regner med i omegnen af en halv million motorcykler lægger vejen forbi dette imponerende show i ugen for arrangementet. Hovedvægten er selvfølgelig lagt på Harley Davidson, både med 2 og 3 hjul.

Der blev også lige tid til et smut forbi en af USA’s ældste byer St. Augustine, vi kørte langs kysten fra Daytona Beach …. øh! sagde du millionvillaer? Føj, hvor nogle kasser … området så i øvrigt ud til at være ramt af adskillige skovbrande, meget var totalt afsvedet.

Det blev så cruise-tid, lige en firedags tur på Det caribiske Hav til øen Cococay og Bahamas, ufatteligt at se fattigdom og sparsommelighed hos de indfødte. Jeg stod længe og fulgte en “tømrer” som skulle skære rekler op i ti cm stykker med en lille døv grensav med et 20 cm blad. Jeg tror, det har taget mindst to dage … jeg skulle jo bare tilbage på skibet, til min kahyt, som jo selvfølgelig var gjort klar og derefter til en udsøgt middag med dejlig rødvin og underholdning. Ja, verden er nogle gange skruet urimelig sammen.

Så kom for mit vedkommende hovedbegivenheden på turen, nemlig 12-timers løbet på Sebring-banen. Vi var i år desværre pga. cruise afskåret fra at se træninger og tidskørsler, så jeg ankom først sammen med Anne Mette og Bess lørdag morgen kl. 08.00, hvor vi først var til gridshow, hvor vi lige hilste på Jan og familie. ”Det bliver svært,” som Jan sagde, for de sidste dages tider viste klart, at de helt sikkert ikke var de hurtigste, men alt kan ske over 12 timer.

Løbet blev skudt i gang præcist kl. 10.45 med de sædvanlige jagerfly over banen og ”yes” vi var igang … Audi #1 og #2 var ikke længe om at opbygge et solidt forspring, og der blev de desværre for spændingen resten af løbet med skiftende føringer, nok kun pga. et par straffe og et pitstop mere end søsterbilen vandt Tom ikke. Han kørte ellers flere gange i løbet de hurtigste tider, men vinder blev Audi Sport Team Joest #1 med Marcel Fässler, Benoit Alecon og Oliver Jarvis, som vandt løbet med få sekunders forspring til Toms bil. Treer blev Rebellion Lolaen.

For Jan startede det faktisk okay, han var efter kort tid oppe på tredjepladsen, men det viste sig desværre, at det blev en kort fornøjelse, da bilen måtte i pit med gearproblemer allerede efter ganske kort tid. Teamet valgte at skifte hele bilens drivline, og det stod jeg og så lidt på … øh hold da op, det har de altså øvet sig på, og efter kort tid var de klar igen. Desværre var problemet ikke løst, for med stadig småproblemer resten af dagen måtte de parkere den i garagen omkring ved otte-tiden lørdag aften, surt.

Men for søster Corvetten med Gavin/Milner/Westbrook gik det straks meget bedre. De gik faktisk hen og vandt løbet med Risi Ferrarien #62 på andenpladsen. Den nye BMW Z4 GTE som i øvrigt ser ganske frygtindgydende ud blev nummer 4 og 8, den lidt mystiske Deltawing som nu har fået Mazda-motor i stedet for Nissan holdt kun distancen i ti omgange hvor den faktisk gjorde det ganske fint, den udgik med ganske meget “ild i røven” …

I LMPC-klassen kom den tredje dansker David Heinemeier-Hansson faktisk på podiet som nummer 3.

I den sidste uge herovre skal jeg vist bare nyde det med en lille helikoptertur, have brugt lidt penge i et indkøbscenter og så ellers ligge på ryggen ved poolen med en kold øl, da jeg forventer at komme hjem til et snedækket landskab. Det bliver noget af en kontrast, da vi siden, vi kom, har haft temperaturer fra 25 til 35 grader og skyfrit, så for mig virker det total omsonst ikke at bo herovre.

Mange hilsner fra Henrik Banechef.