Klubbens sponsorer

Et fornuftigt Grand Prix for Kevin Verner

AutoPartner GP Danmark på FDM Jyllandsringen gik rigtigt fornuftigt for Kevin Verner og Autoforum Racing Team Silkeborg. Den hårde konkurrence i klassen forhindrede dog en optimal weekend. ARTS-teamet har ikke lavet nogle ændringer på bilen, siden de kom hjem fra den sidste løbsweekend i Sverige. Efter træningen var Kevin Verner også rigtig godt tilfreds med bilens setup.

I kvalifikationen skulle det vise sig, at bilen var perfekt sat op til den unge Kevins hjemmebane. Han satte i løbet af kvalifikationen hele tre tider, som ville sikre ham hurtigste tid. At være hurtigst i kvalifikationen betød, at Kevin skulle starte som nummer tyve, da man altid vender de tyve første deltagere til første løb.

At starte midt i feltet i første løb kan altid være lidt farligt, da man hurtigt kan risikere at blive involveret i uheld, man ikke selv er skyld i. Kevin Verner holdt dog hovedet koldt og kæmpede sig stille og roligt frem i feltet. Ved løbets afslutning havde den unge racerkører fået overhalet hele ti konkurrenter.

2015-Bane-Legend-Verner-Kevin-01

Det samlede resultat fra kvalifikationen og første løb betød, at Kevin Verner skulle starte som nummer fire i weekendens andet løb. Efter starten bliver der kæmpet hårdt foran i feltet. Kevin kæmpede sig helt frem som nummer et og trak samtidig lidt fra resten af sine konkurrenter.

Kevin vandt endnu et løb i OK Mobil 1 Legend Cuppen, og da resultatlisten blev udskrevet, var han også noteret for at have kørt løbets hurtigste omgangstid.

Weekendens sidste løb i klassen er altid hårdt. Her har alle de hurtige kørere fået kørt sig frem til nogle gode startplaceringer. Sådan så det også ud ved sidste løb til AutoPartner GP Danmark. På de seks første pladser til løbets start stod de fem førende i mesterskabet. Kevin skulle starte som nummer tre, så tingene så fornuftigt ud.

Da de røde lamper slukkede og starten gik, kom Kevin ikke rigtig med og fik en dårlig start. Endnu engang holdt Kevin hovedet koldt og kæmpede det bedste, han har lært uden at tage unødige chancer. På trods af den hårde konkurrence foran i feltet sluttede den unge racerkører på en fornuftig sjetteplads og satte igen løbets hurtigste omgangstid.

2015-Bane-Legend-Verner-Kevin-02

”Jeg havde en fornuftig weekend, men den var ikke helt optimal. Selv om jeg havde kørt hurtige tider følte jeg at bilen manglede 10 hestekræfter,” fortalte Kevin Verner efter AutoPartner GP Danmark.

Nu skal Autoforum Racing Team Silkeborg tænke frem mod dobbeltløbet på Padborg Park den 12. og 13. september. ARTS teamet har en nyrenoveret motor stående klar og for en sikkerheds skyld har man valgt at benytte den motor til dobbeltløbet.

Kevin Verner og ARTS teamet har i de sidste to løbsweekender vist, at de har farten, så det skal nok blive spændende at følge den hurtige bil med nummer 512 på siden, når de skal ud og køre på Padborg Park.

Autoforum Racing Team Silkeborg.