En debutants oplevelser
Påskemandag var Malene Møller-Nielsen og hendes far Henrik i Lemvig for at køre Mads Kjærs Mindeløb. Selvom de to har kørt mange klubrallyer, var dette Malenes debut som førstekører. Dagen startede med at Malene og Henrik stod op klokken 5.00 for at gøre sig klar til at køre klokken 6.00. De var således i Lemvig klokken 8.00, hvor deres starttid var klokken 9.00.
Med start nummer 2 tog de med godt mod ud til prøve 1 og kiggede ruten for prøven igennem sammen en sidste gang før start. Første prøve var en, som de før havde kørt, og prøven blev kørt i en passende hastighed, hvilket gjorde at prøven gik godt. Dette lovede godt.
Som prøve 1 gik godt, gik prøve 2 knap så godt. Prøven havde slalom, som Malene ikke er så gode venner med i forvejen, og dette endte med, at hun havde for meget fart på ind i slalomområdet og derved endte ude i træerne. “Det var springtræer.” siger Henrik og Malene. “Jeg synes, det gik godt. Jeg fældede da kun tre træer i forhold til, at jeg ramte seks-syv,” siger Malene. Med hjælp fra syv stærke mænd fik de bilen ud på prøven igen, hvor de kørte direkte i mål.
På vejen til prøve 3 kørte bilen ikke helt lige, men dette var da ikke et problem. Det skulle man jo bare lige vænne sig til. Malene og Henrik kom ud til prøve 3 og gjorde klar til start. På denne prøve var der en smule grus, og dette var første gang, Malene skulle kørte på grus i Peugeoten, som Henrik siger føles meget anderledes end fra Madzaen. som Malene har kørt grus med. Malene tog det med godt mod og kørte hele prøven igennem, men dette var ikke uden, at bilen lavede lidt besvær. Da Malene skulle vende ude på prøven, satte omdejningerne ud, men kom hurtigt tilbage. Herefter gik prøven godt, og de kom i mål.
Fra prøve 3 mod prøve 4 fik det knap så godt. Bilens sprinklervæske var væk. Hvor mon den var henne? Speedometeret satte ud og bilen viste på benzinmåleren, at der ikke er mere. “Tankede vi ikke tanken helt op, da vi var i Randers?” spurgte Henrik Malene, da hun gjorde opmærksom på dette. Det havde de da også, og det var da heller ikke fordi der ikke var benzin på bilen. Henrik vidste ikke helt, hvad der var galt og med det kørte de videre mod prøve 4. Dette gik ikke helt efter planen.
Da de nåede en mindre by, satte omdejningerne helt ud og bilen gik i stå. Efter Henrik havde kigget på motoren, tog han og forklarede, Malene at de skal prøve en anden måde at få bilen i gang igen, eftersom den ikke vil starte ved at dreje med nøglen. Bilen blev sat i andet gear og Henrik skubbede den i gang, mens Malene skulle træde koblingen ned, indtil han sagde til, og så træde koblingen ned igen for at få bilen i gang. Dette virkede da også, indtil de nåede hen til prøve 4, som var i Lemvig. Bilen døde og ville ikke starte. Ikke enganng på den anden måde.
Henrik og Malene var ikke de eneste, som fik problemer med bilen. Startnummer 4 holdt uden fordæk og en anden bøjede højre baghjul, så det stod helt skævt efter at havde ramt kantstenene. Efter noget tid besluttede Henrik og Malene derfor at skubbe bilen hen mod stedet, hvor deres trailer var og fik derved løveungen til at holde på en bakke, hvor de efterlod den for en lille gåtur hen til traileren. Da de nåede derhen, satte de sig ind i bilen og fik traileren til at holde for enden af bakken. “Der er kun en chance for at få den på traileren,” udtrykte Henrik tydeligt overfor Malene, som aftenen før havde haft meget stort besvær med at få bilen på traileren.
Traileren var sat klar for enden af bakken, og Malene gik op til løveungen og fik den ud på vejen igen, hvor hun kun havde denne ene chance for at få den op på traileren. “Jeg var meget nervøs, for jeg havde jo kun denne ene chance og sidst gik det af H til.” siger Malene. Men med et godt samarbejde med faderen Henrik fik de den på traileren og kunne nu køre til prøve 2, hvor Henrik ville have et billede af de skader, Malene havde formået at lave på så kort tid. Her sagde de også tak til nogle af dem, der havde hjulpet dem fri og Henrik havde hurtigt taget to-tre billeder af springtræerne. Da de var kommet til prøven havde der været kø, og Malene havde stolt sagt til Henrik “Det er mig, der har skabt den kø.”
Herefter kørte de til prøve 10, hvor de sidste år havde kørt i grøften med Henrik som førstekører. Mon ikke Malene kunne havde gjort det lige så godt som ham? Her snakkede de også med nogle af officials, som fortalte dem, at der var rigtig mange, som var udgået. Herefter tog de hjem ad og snuppede lige et par hotdogs på vejen. Men hele vejen hjem ad, måtte Malene høre for det med springtræerne, men Henrik sagde også på vejen hjem til Malene: “Du er en rigtig rallykører. Du har alle undskyldningerne og laver ikke buler i din egen side.”
Tekst: Malene Møller-Nielsen.
Fotos: Anne Møller-Nielsen, Henrik Møller-Nielsen.