Klubbens sponsorer

Djurs Rally – og en fuck-finger

Lørdag den 9. juni havde vi endnu en gang lovet at hjælpe med afviklingen af et rally, og denne gang på Djursland. Det var denne gang nye prøvechefer, som klarede opgaven fint, dog indimellem lidt famlende. Al begyndelse er svær!

Det var lagt op til en lang dag, da prøven skulle gennemkøres fire gange, to gange den ene vej og to gange modsat vej. Hele 65 hold var på startlisten, som nok er rekord i flere år.

Djurs Rally havde åbenbart satset på at få en masse grusveje med i løbet som noget nyt. I aftalen med kommunen var dog, at man i pausen skulle se på status af grusvejenes beskaffenhed, og dommen blev, at grusvejene ikke kunne holde til de to sidste gennemkørsler. Øv for rallyet.

Efter at have pakket sammen kunne vi så nå at se en anden prøve, og vi valgte at køre til prøve 10.  Her var, lidt forsinket, første gennemkørsel ved at være slut. Næste gennemkørsel var om halvanden time, så vi valgte et besøg på Kalø Slotskro.

Jeg var kørende i min O-bil, som mange kender med ekstra lygter og lidt reklame på, og jeg skal love for, at jeg på vej til kroen fik en kraftig fuck-finger. Ikke alle kan lide vores sport!

Hans Jakobsen.