Bruno Hansen 60 år
Bruno Hansen bliver den 18. december 60 år.
På FDM Jyllandsringen sidder han i safety caren og har styret den rundt på banen i 11 sæsoner. Derudover har han også drønet rundt om Mindeparken i SC-bilen et par år. Classic Race Aarhus nød godt af Brunos store hjælpsomhed. Han var med i alle årene fra den spæde opbygningsfase til den sene nedbrydning og oprydning efter hvert løb.
I dagligdagen underviser Bruno Hansen på Århus Tech, og da det kun er et 8-til-16-job, har han heldigvis masser af tid til køreskolen, Kørelærer Gruppen, både som medejer og som kørelærer. Bruno Hansen bruger de tidlige morgentimer i træningslokalerne sammen med et fasttømret hold.
Der skal lyde et stort og rungende tillykke med de 60 år fra os i SC-bilen.
Kim Præstekjær.