Klubbens sponsorer

Børge Jensen tilbage i en rallybil

Jeg havde egentlig besluttet at stoppe som andenkører i rally, men jeg blev ringet op af Rasmus Christiansen, som havde akut brug for en andenkører til Danboring Rally, og efter et par samtaler blev vi enige.

Vi mødtes i Herning fredag morgen til notekørsel. Vi skulle lige lære hinanden at kende. Han ville have noterne lidt på en anden måde, end jeg plejer at gøre, men det gik godt. Vi kørte prøven fredag aften i regn, og det virkede godt.

213--rally-Boerge-Jensen-01

Lørdag var der start kl. 11,54. Vi lagde stille ud, for vi skulle lige se, om samarbejdet virkede. Tiderne blev bedre, og det gik godt, men på prøve 5 begyndte motoren at lugte af olie, så vi måtte slappe lidt af, og det kostede også lidt straf.

Vi kom til service, bilen blev efterset og kørte igen. Efter service fik vi mere fart i bilen og gode tider. Rasmus er en rolig ung mand, lyttede godt og især da det blev mørkt, kørte han hurtigere trods lidt regn og lange grusstrækninger. Et godt samarbejde. Vi kom godt i mål som nummer 6 klasse 2 og 25 generelt. Det var et spændende løb at deltage i. Jeg nød det.

Børge Jensen.