Bjarke Olesen 50 år
I dag skal vi sige stort tillykke til svingchefen på post 2. Bjarke Olesen var en skabsmotortosse og kom på Jyllandsringen som gæst, men i 2008/2009 blev motorsporten en langt større del af hans liv, da han blev flagofficial. Han var flagofficial i diverse sving, indtil han endte på post 2, hvor han har været chefen siden 2011. Til Classic Race Aarhus er han chef på post 6 for enden af Oddervej. Her styrer Bjarke svinget og udkørslen for enden med hård hånd.
Men Bjarke bruger ikke hele hans liv på motorsport. En stor del af livet bliver tilbragt i Odder sammen med familien, og han nyder rollen som papbedstefar rigtig meget. Han er en loyal og god ven, der altid er klar med en hjælpende hånd, og så elsker han en god pølse. Til nytår kan man stole på, at Bjarke fyrer en masse krudt af, han er en kæmpe krudt-o-man.
En anden ting, Bjarke i mange år har brugt meget tid på, er Smukfest i Skanderborg. Her har han været frivillig boss i mange år, og det er en ting, han meget nødigt vil undvære.
Aarhus Automobil Sport ønsker Bjarke et stort tillykke med fødselsdagen.
Tekst: Kim Brammer/Trine Larsen.
Foto: Allan Samsøe Voss.