Bernd Thrysøe har modtaget DASU’s hæderstegn i sølv
Ved Dansk Automobil Sports Unions årlige repræsentantskabsmøde blev Bernd Thrysøe fra Aarhus Automobil Sport tildelt DASU’s hæderstegn i sølv for sit store engagement i bilorientering.
I motivationen hedder det:
Bernd er det, man kan kalde en rigtig ildsjæl på dette område. Han har arrangeret utallige mesterskabsløb siden 1977, det være sig løb til jyskfynsk mesterskab, DM, hold-DM og Nordisk Mesterskab (NEZ).
Mangler der en løbsleder til en afdeling et år, melder han sig altid klar til at lave et løb. Ofte er det også blevet til to i samme år. Indtil videre er det blevet til omkring 60 mesterskabsløb gennem årerne, og dertil kommer alle de mindre løb, samt hans arbejde i DASU’s Vejsportsudvalg.
Han er altid klar til at hjælpe de andre løbsledere i AAS med gode råd og praktisk hjælp.
Derfor tildeles han DASU´s hæderstegn i sølv.