Bedre end forventet af Frederik Nymark selv
I weekendens finaleløb på Padborg Park begyndte det hele meget lovende for Frederik Nymark og hele Nymark Racing. Det var muligt for Frederik Nymark at blive nummer tre i Supertourisme Turbo-mesterskabet. Kvalifikationen gik da også lige som håbet. Teamets opsætning på bilen sad lige i skabet og Frederik Nymark var hurtigst. Faktisk så hurtig at han kørte den hurtigste omgang sat af en Supertourisme Turbo-bil på Padborg Park. Det betød, at han var sikret en plads blandt de otte hurtigste i søndagens Super Pole.
Frederik Nymark fik lavet en lille kørerfejl på sin flyvende omgang og mistede lidt tid. Det betød, at han blev nummer syv ud af de otte. ”Det kostede mig måske de point, jeg manglede for at blive nummer tre i mesterskabet,” fortalte Frederik efter weekenden. Det positive var, at han skulle starte fra plads nummer to ved søndagens første løb.
Da de røde lamper slukker og starten går, kommer den unge Frederik Nymark først ind i svinget for enden af langsiden. Derefter lagde han afstand til resten af feltet, som kæmpede om pladserne fra nummer to og ned. På grund af en afkørsel som umiddelbart så ret voldsom ud bliver løbet stoppet med rødt flag. Da oprydningen efter uheldet er færdig, bliver resten af feltet startet efter Safety car. Igen lykkedes der Frederik Nymark at trække lidt fra feltet og vinde løbet i sikker stil.
Startplaceringerne til weekendens andet løb findes ved at vende de første otte fra resultatet i første løb. Derfor skal Frederik Nymark starte nede som nummer otte. Igen får Frederik Nymark en god start og er efter kort tid oppe som nummer fire. Der bliver kørt lidt hårdt i løbet. Frederik Nymark syntes, det var et lidt rodet løb, selv om han i sidste ende bliver nummer seks.
Til weekendens finaleløb er startplaceringerne bestemt af resultaterne fra de to tidligere løb. Her skal Frederik Nymark så starte som nummer tre. Kort inde i løbet bliver der kørt tæt for enden af langsiden. Frederik Nymark bliver skubbet, og han får selv skubbet til en konkurrent, som snurrer rundt.
Det betyder desværre, at Frederik Nymark får tildelt hele to strafbaner. Det betyder, at han desværre må lukke nogle konkurrenter forbi, mens han er ude i strafbanen. Selv om en anden konkurrent prøver hårdt at stjæle Frederik Nymarks femteplads lige inden målflaget, så slutter han som nummer fem.
”Da vi besluttede at køre DST i 2015, var vores mål at slutte i top 5. Nu er jeg nummer fire med få point op til nummer tre, så selv om jeg burde være skuffet, er det faktisk et rigtigt godt resultat” sagde Frederik Nymark efter weekendens finaleløb.
Nymark Racing har været glade, sure, skuffet, de har prøvet ting de aldrig har prøvet før! Men alle i Nymark Racing vil sige tak for en ny og fantastisk oplevelse i en helt ny motorsportsklasse i Danmark.
”Det er gået lidt op og ned i løbet af sæsonen og jeg vil gerne starte med at sige tak til mine konkurrenter i denne sæson. Vi har haft en sjov første sæson, hvor vi har kæmpet som vi gør i motorsport. Tak for en fed sæson og håber at se jer igen til næste år,” lyder det fra teamet.
Frederik Nymark vil også godt sige tak til alle de folk i Nymark Racing, som har stået bag ham i løbet af sæsonen. ”Jeg kan ikke forklare, hvor taknemmelig jeg er for al deres hjælp og det mener jeg. Intet af det her havde kunnet lade sig gøre ude dem – tak,” sagde Frederik Nymark om sit team til undertegnede da sæsonen var slut.
Uden sponsorer kan intet lade sig gøre i motorsport og det ved Nymark Racing. Derfor vil både kører og resten af teamet sende en kæmpe tak til det trofaste og solide hold af sponsorer, som har støttet op omkring teamet i 2015, og på denne måde har kunne være med til at opnå årets flotte resultat. Nymark Racing takker for en god sæson. Tak for jeres støtte og vi ses igen til næste sæson!
Tiden står ikke stille for Nymark Racing, og de er allerede i gang med at se frem til næste sæson, der efter planen skal blive endnu et år i Supertourisme-klassen. Frederik Nymark vil dog også gerne have lagt et eller to langdistance løb ind i 2016-kalenderen.
Nymark Racing.