Klubbens sponsorer

April-løbet

Mandag den 8. april blev anden afdeling af MjT-serien afviklet med Bjerringbro og Omegns Auto Sport som arrangør. Der deltog 18 hold, hvoraf de tre var fra Aarhus Automobil Sport. Det blev til ganske fine placeringer denne gang.

Det var et godt tilrettelagt løb af Ole og Tage fra BOAS, men et lidt for svært og langt løb til en hverdagsaften. Det blev noget sent for nogle af holdene, inden de kom i mål i klublokalet i Hjermind.

Her var der o-løbsmadder og en god snak mellem deltagerne om løbets mange finter. Løbet blev kørt i og omkring Bjerringbro med nogle fine tilladelser på private områder. Bernd Thrysøe og Bjarne Andersen blev nummer 1 i klasse M. Hans Jakobsen og Hans Jørgen Andersen nummer 2 i klasse B. Renee og Hans Ole Nielsen blev nummer 2 i klasse A, så gode point til os alle i turneringen.

Vi ser alle frem til næste afdeling, som arrangeres af DMKA. Hans Ole Nielsen.