AAS-sejr i seneste DJF-runde
Mandag aften stod Kjellerup og Omegns Motorklub for den seneste afdeling af Den Jyske Femkantturnering, og det løb, som Lars og Asger Jespersen havde arrangeret, blev et godt løb for et enkelt af de deltagende mandskaber fra Aarhus Automobil Sport.
Bjarne Andersen/Bernd Thrysøe endte nemlig på toppen i den kombinerede M- og A-klasse. Med 77 strafpoint fik de godt to tredjedel færre strafpoint end Harry Hansen/Anders Fisker, og i den samlede stilling hentede de således ind på de randrusianske Brøndum-brødre, som dog har gode chancer for at tage titlen.
Hans Jakobsen/Hans-Jørgen Andersen var også til start i M- og A-klassen, hvor de tog en femteplads – samme placering, som de indtager i det samlede klassement.
I B-klassen blev det til en fjerdeplads for Renée Nielsen/Hans Ole Nielsen.
Klik her for at se resultatet af niende afdeling af Den Jyske Femkantturnering.
Klik her for at se den aktuelle stilling i Den Jyske Femkantturnering.