Klubbens sponsorer

Årets første klubmestre fundet

I midten af august afviklede Sydsjællands Automobil Klub sit Gjønge Rally Classic, og selv om det ikke var et løb på AAS-kalenderen, endte det dog med at få betydning for klubben. Klubmesterskabet i historisk pålidelighedsløb løber parallelt med FDM DASU Classic-turneringen, hvor Gjønge Rally Classic var fjerde af i alt seks afdelinger.

Ved løbet på Sydsjælland var det Niels Iversen/Hans Ole Nielsen, som var bedste AAS-mandskab foran Torben Østergaard/Poul Erik Hansen, og da holdet i den røde Volkswagen Golf nu har scoret maksimumpoint i alle fire hidtil kørte løb, kan de ikke indhentes og er derfor sikre på klubmesterskabet.

Aarhus Automobil Sport ønsker tillykke.