74 kørere har været i aktion
Nu er der vist ingen tvivl om, at årets sæson på de danske asfaltbaner er blevet skudt godt og grundigt i gang. Alle de tre permanente asfaltbaner har således afholdt deres åbningsløb, og for klubbens hjemmebane – FDM Jyllandsringen – er det endda blevet til to løbsweekender.
Sæsonstarterne betyder også, at man medlemmer af Aarhus Automobil Sport har været i aktion. Selvfølgelig som official på FDM Jyllandsringen, men så sandelig også som chauffører bag rattet af de forskellige biler.
Helt præcist har 74 AAS’ere været ude at køre banerace, og pointlistefører Dorthe Inge Pallesen har derfor endnu engang opdateret stillingerne i de forskellige klubmesterskaber.
Du kan se den aktuelle stilling i vores klubmesterskaber ved at klikke på linkene til højre.