Klubbens sponsorer

36 hold startede i Statoil-løbet

Aarhus Automobil Sport er i år vært for to afdelinger af Danmarksmesterskabet i bilorientering, og det første fandt sted i lørdags. Det var Statoil-løbet, som havde tiltrukket sig 36 deltagere.

Bag løbet stod Bernd Thrysøe, som gerne vil takke de startende mandskaber for deres deltagelse, men samtidig beklager, at løbet havde nogle fejl.

”Jeg ved ikke lige, hvad der er skyld i det, evt. har min sygdom i foråret lidt af skylden, men ikke det hele,” siger Bernd Thrysøe. ”Det er sjusket af mig og det er jeg ked af. Jeg vil gøre mit yderste for at Hornsyld Bilcenter løbet bliver i den standard, som jeg plejer at lave det. Tak for jeres kommentarer som hovedsaligt dog var positive. På gensyn den 12. oktober.”

2013-Thrysoe-Moeller-Nielsen-01

Af de 36 mandskaber var tre fra Aarhus Automobil Sport.

Henrik og Malene Møller-Nielsen blev nummer ti i M-klassen, og i B-klassen tog Hans Jakobsen og Hans Jørgen Andersen andenpladsen, mens det blev til en syvendeplads for Renée Nielsen og Hans Ole Nielsen.

Klik her for at se resultatlisten.

Klik her for at se Bjarne Andersens fotos fra løbet.